mandag den 2. marts 2015

Kære Alle

Velkommen!
Jeg ligger her, med vores lille dreng på knap 1 år.
Han ligger og hoster lidt og vender sig fra tid til anden. Han er lige småsløj og døjer lidt med hoste og opkast, men vi ligge nu meget godt her! :)
Og ja, VI ligger meget godt, som i JA han sover middagslur i VORES seng og JA, jeg putter ved siden af.... HVER DAG ;)
N er nemlig en dreng der elsker tryghed og HADER at sove lur i barnevogn! Hvis jeg putter ham i vognen sover han ca. en halv time og når vi putter oppe i sengen, så sover han omkring tre!
Han er en dreng der aldrig har haft et godt sovehjerte, men han er også ret godt undskyldt, da han lider rigtig meget af refluks (lukkemusklen til spiserøret er lidt umoden og derfor løber der mavesyre op i spiserøret og han kaster meget op).
Derfor er det med søvn (eller nok rettere mangel på samme) et ret stort omdrejningspunkt i vores liv pt.
Jeg kan også lige fortælle, at jeg er gift på 5. år, med min mand Michael og vi er bosat i Odense C. i en toetagers lejlighed med have :)
Jeg går pt. hjemme med N og det bliver jeg ved med indtil September, hvor jeg starter på uni igen.
Det tog os 6 år at blive gravide med vores søn og det var en hård kamp!
Inden jeg blev gravid, tabte jeg 15 kg. ved at spise "low-gi" kost... Kost med et lavt glykæmisk index (dvs. kost der optages langsomt i blodbanerne og holder blodsukkeret helt stabilt) :)
Derfor vil jeg i ny og næ også dele en opskrift fra min hjemmelavede samling :)

Velkommen til! Glæder mig til at dele livet som mor, modeelsker og madglad pige med jer! :)

- A


Mor og lille N

Ingen kommentarer:

Send en kommentar